Hudtype
tabel.
Hudtype
(1)
|
Beskrivelse |
Karakteristik
(2)
|
Farve |
Hudens
reaktion på solen ved: |
Anbefalet
behandlingstid
så solskoldning
undgås (3) |
Solskoldning |
Bruning |
1 |
Hud:
Meget lys
Fregner: Mange
Hår: Rødligt
Øjne: Blå, svagt brunlige |
Nordisk
type (2%) |
|
Altid,
smertefuld |
Ingen
rødme efter
1-2 dage, hvid
hudafskalling |
Sol
nr. 1: |
4
min |
Sol
nr. 2: |
5
min |
Sol
nr. 3: |
8 min |
Sol
nr. 5: |
5
min |
|
2 |
Hud:
Lidt mørkere
Fregner: Nogle
Hår: Blond, brunligt
Øjne: Blå, grønne, grå |
Nord-
europæisk
type (12%) |
|
Altid,
smertefuld |
Næsten
ingen
farve, hvid
hudafskalling |
Sol
nr. 1: |
5
min |
Sol
nr. 2: |
6
min |
Sol
nr. 3: |
9 min |
Sol
nr. 5: |
6
min |
|
3 |
Hud:
Lys til lysebrun
Fregner: Ingen
Hår: Mørk blond, brunt
Øjne: Grå, brune |
Mellem-
europæisk
type (78%) |
|
Næsten
ingen,
svag smerte |
Rimelig
farve |
Sol
nr. 1: |
6
min |
Sol
nr. 2: |
7
min |
Sol
nr. 3: |
10
min |
Sol
nr. 5: |
7
min |
|
4 |
Hud:
Brun, mørk
Fregner: Ingen
Hår: Mørk brunt
Øjne: Mørke |
Sydlandsk
type (8%) |
|
Meget
sjældent |
Hurtig
og let |
Sol
nr. 1: |
8
min |
Sol
nr. 2: |
9
min |
Sol
nr. 3: |
11 min |
Sol
nr. 5: |
9
min |
|
(1) |
Baseret på sund
hud, i henhold til Kindl / Raab Fitzpatrick, Pathak o.a. |
(2) |
Global fordeling
i Centraleuropa. |
(3) |
Længden af første
solbehandling (uden faktorbeskyttelse) så solskoldning
normalt ikke vil forekomme. Ved efterfølgende
solbehandlinger kan tiden øges med 20-30% pr. gang, så
længe solskoldning ikke opstår. Læs denne vejledningen
grundigt. |
Gode råd
ved brug af solarier
1. |
Bestem
din hudtype efter ovenstående skema. Følg omhyggeligt
instruktionen til solariet og især anbefalingen af
behandlingstid. |
2. |
Har
man en hudlidelse, bør lægen kontaktes, hvor vidt det
kan anbefales at tage sol. Lider man af akne eller
psoriasis, vil sol sandsynligvis være gavnlig. |
3. |
Såfremt
brug af solarium fremprovokerer en allergisk
hudreaktion, bør man ikke tage sol. |
4. |
Evt.
makeup skal fjernes inden solbehandling. Det kan
anbefales at tage evt. smykker af. |
5. |
Nogle
former for medicin kan give lysfølsomhed eller
pigmentforandringer. Vær opmærksom på informationen på
den aktuelle medicin. Kontakt evt. lægen for yderligere
oplysninger. |
6. |
UV-stråling
er skadeligt for øjnene. Det anbefales at bruge
beskyttelsesbriller. Især hvis man har fået en øjenoperation. |
7. |
Vær
opmærksom, på at overeksponering kan forårsage
solskoldning. |
8. |
Faktor-
og selvbruner-lotions kan have indflydelse på
solbehandlingen. Det anbefales at tage et bad senere
efter solbehandlingen samt bruge en god
fugtighedslotion. |
9. |
Hvis
en voldsom hudreaktion med evt. vabler skulle opstå
efter solbehandlingen, bør lægen kontaktes. |
Sollys
- hvad er det egentligt?
Solen giver os
lys - det kender vi alle til. Og lys er bl.a. liv og energi.
Men, udover lys giver det elektromagnetiske bølgeområde også
energi, som vi ikke kan se med det blotte øje. Det giver infrarød
og UV bestråling. Den infrarøde bestråling (IR), som vi
opfatter som varme, har længere bølgelængde end lyset. Og den
ultraviolette bestråling (-eller UV lyset) har kortere bølgelængde
end lyset. UV lyset deles op i tre grupper:
UV-A - UV-B - UV-C
UV-A bestrålingen har den længste bølgelængde og UV-C den
korteste. UV-C strålerne filtreres bort af jordens ozonlag og
det sker også for en vis mængde UV-B stråler.
I fortsættelse af dette vil vi senere tale mere om
UV-lys og ikke om UV-stråler, som egentlig er den korrekte
betegnelse.
Sådan
fungerer et solarium
Nutidens
solarier giver et lys, som i stor udstrækning minder om
sollyset. I moderne solarier benytter man sig af to forskellige
lyskilder: solrør og højtrykslamper (-som oftest
ansigtsfelter). Solrøret er ofte længere end din kropslængde.
Den
strøm, der passerer gennem solrøret giver et meget kortvarigt
og usynligt UV-C lys i solrørets gasblanding. UV-C lyset
stoppes imidlertid af solrørets glas. Inden i solrøret findes
der et pulver, som omdanner UV-C lyset til synligt lys og UV-lys.
Den største del af energien findes i det område, som giver
UV-A lys. Blot en lille del, ca. 2-3 %, er UV-B lys. Det
drejer sig om at påvirke balancen imellem UV-A og UV-B ved at vælge
forskellige lyspulverblandinger.
Højtrykslamperne fungerer nogenlunde på samme måde. De er væsentlig
mindre i størrelse end solrøret, men har større effekt, som
oftest 500 Watt. Højtrykslamperne har intet lyspulver og de er
konstrueret med et glasmateriale, som også slipper de korte,
skadelige bølgelængder igennem. Derfor er der installeret
beskyttelses filter/glas foran pærerne i solariet. Som en
sikkerheds foranstaltning, starteransigtspærerne ikke hvis
glasset er væk.
Der findes mange forskellige typer /mærker af solrør og højtrykslamper.
Vi følger konstant med udviklingen på markedet.
I et diagram over et solrør og/eller en højtrykslampe vil man
kunne se, hvilke spektrale egenskaber f.eks. et solrør har og
hvilke egenskaber sollyset har, når det rammer jordens
overflade. Et sådant diagram har to akser - en vandret og en
lodret. På den vandrette akse angives lysets bølgelængde, der
måles i nanometer (nm). Og lysstyrken, der måles i watt pr.
nanometer (W/nm), angives på den lodrette akse. På kurverne
vil man kunne se, at solariet giver mindre effekt end solen på
UV-B området og højere på UV-A området.
Hvordan
reagerer huden ved solbadning
Når huden får ultraviolet lys fra solen eller et
solarium, sker der to ting:
UV-A lyset gør at man bliver brun med det samme. En lille mængde
UV-B gør, at der bliver opbygget nye pigmentkorn i huden, der
langsomt bevæger sig op mod hudens yderste lag.
Moderne solarier har stærkere UV-A lys og svagere UV-B lys end
solen. Når du solbader i et solarium, kan man næsten se, at
huden bliver gråbrun med det samme.
Det er UV-lyset, som giver denne direkte pigmentering, der ikke
holder farven så længe.
Den pigmentering eller solbrunhed, som holder længe, får man
gennem doser af UV-B lys (-eller højere doser af UV-A lys), der
stimulerer de celler (melanocyter), som opbygger nye pigmentkorn
(melanin). Pigmentkornene, der ligger længere nede i hudlagene,
er fra begyndelsen lyse. Når pigmentkornene langsomt bevæger
sig op til yderhuden bliver de mørkere og får en rødbrun
farve. Det tager ca. 3-5 dage for pigmentkornene at bevæge sig
opad.
Det er UV-A lyset og syren i blodet som gør, at pigmentkornene
bliver mørkere. På deres vej mod yderhuden flader
pigmentcellerne ud og får en beskyttende funktion.
Samtidigt sørger UV-B lyset for, at det øvre hudlag bliver
noget tykkere. Man bliver solbrun og huden opbygger sin egen
beskyttelse mod UV-lys. Er man solbrændt, burde man holde nogle
ugers pause fra solbadning, da huden langsomt bliver lysere og
lysere.
Kortfattet: UV-B lyset sætter pigmentproduktionen i gang og
UV-A lyset farver pigmentet mørkt. Eftersom UV-A og UV-B lyset
samarbejder, får huden et naturligt beskyttelseslag mod
UV-lyset. Pigmenteringen og fortykkelsen af huden er naturens måde
at beskytte de underliggende væv på. UV-B lyset stimulerer
derudover produktionen af “solhormonet” Vitamin D3, der
omdannes til kalcium der samtidigt styrker knoglerne. Andre
positive virkninger er bedre blodcirkulation, et højere
immunforsvar og forbedret iltoptagningsevne.
Forskellige
hudtyper reagerer forskelligt
Når man solbader i et solarium, sættes samme
biologiske processer i gang, som når man er ude i den naturlige
sol. For at man kan få en smuk og holdbar solbrun farve, kræves
det, at solariet har et spektrum med både UV-A og UV-B lys.
I solariet kan man tilpasse sin solbadningstid efter sin hudtype
og samtidigt følge visse regler. Verden over skelner man
imellem 6 forskellige hudtyper. I Europa optræder nedenstående
hudtyper hyppigst:
Hudtype 1: Meget lys hud, fregner, rødligt hår, blå
svagt brunlige øjne, nordisk type.
Hudtype 2: Lidt mørkere hud, måske nogle fregner,
blond/brunligt hår, blå/grønne/grå øjne, nordeuropæisk
type.
Hudtype 3: Lys til lysebrun hud, ingen fregner, mørk
blond til brunligt hår, grå eller brune øjne, mellemeuropæisk
type.
Hudtype 4: Brun/mørk hud, ingen fregner, mørkblond til
brunt hår og mørke øjne, sydlandsk type.
Solbad
altid fornuftigt - et par Gode råd
Solbad aldrig så
længe, at du får soleksem, hudirritation eller at huden bliver
rød. Det lyder måske som en selvfølge, men det er let at
glemme. Er skaden imidlertid sket og er du blevet solskoldet,
skal du efterfølgende beskytte huden og undgå sollys, til
huden er kommet sig.
Hvis en voldsom hudreaktion med evt. blærer skulle opstå efter
solbadningen, bør lægen kontaktes.
Du skal aldrig forsøge at fastholde en dyb solbrun farve året
rundt ved at solbade i et solarium. Det er vigtigt, at man ikke
overskrider den anbefalede maksimale eksponeringstid for
ultraviolet lys.
Følg altid brugsanvisningerne når du skal solbade. Følg hudtypetabellen
i solcenteret eller ovenstående.
Tænk på, at solrør er stærkere de første 1-200 timer og
“tager mere fat”.
Brug altid beskyttelsesbriller, når du solbader i et solarium.
Bruger du kontaktlinser, bør de fjernes inden solbadning.
Rengør ansigtet. Solbad ikke med kosmetik. Fjern også alle
smykker. Man skal ikke bruge solbeskyttelsesmidler i et
solarium.
Vores solarier er typegodkendt og er godkendt
efter dansk lov. Nogle former for
medicin (visse akne- og nervemidler, nogle typer hjertemedicin
og visse antibiotika) kan give lysfølsomhed eller
pigmentforandring. Vær derfor opmærksom på informationen på
den aktuelle medicin. Kontakt evt. lægen for yderligere
oplysninger.
Såfremt brug af solarium fremprovokerer en allergisk
hudreaktion, bør du ikke tage sol.
Har du en hudlidelse, bør lægen kontaktes, hvorvidt det kan
anbefales at tage sol. Lider du af akne eller psoriasis, vil
solbadning sandsynligvis have en gavnlig effekt.
Solbad forsigtigt i begyndelsen. Senere kan solbadningstiden
gradvis forøges. For at finde ud af, hvor meget sol man kan tåle,
bør man vente 48 timer imellem første og anden solbadning. Man
skal aldrig solbade mere end én gang om dagen. For at bibeholde
en flot solbrun farve er det rigeligt at solbade 1-2 gange om
ugen.
Man bør tilpasse sine solbadningstider - både i den naturlige
sol og i et solarium - så det ikke overstiger 50 MED* p.a. Det
vil sige 50 tilfælde af solbadninger, uden at man brænder sig
(div. helseorganisationers anbefalinger kan variere fra land til
land).
*MED er en forkortning af Mindste Erytem Dosering. En MED = den
soltid, der giver en mindre synlig rødme af huden 8-24 timer
efter solbadning.
Husk, har man svært ved at blive brun på stranden, har man også
svært ved at blive brun i et solarium.
Solbad
hjemme inden udlandsrejsen
Om vinteren har man ofte en dårlig grundbeskyttelse
i huden mod sollys. Derfor er der ganske stor risiko for, at man
brænder sig, når man tager på solferie i udlandet. Man kan
forbedre hudens egen beskyttelsesevne ved at solbade i et
solarium inden udlandsrejsen. Men, beskyttelsen bliver ikke lige
så god som i den naturlige sols påvirkning, eftersom solariets
lys først og fremmest påvirker pigmenteringen og ikke så
meget fortykkelsen af huden. Vær derfor forsigtig i begyndelsen
af ferien.
Solens
positive effekt
Mange forskere verden over anser solens positive
effekter for værende vigtigere end de negative. De fleste er
enige om, at et moderat antal solbadninger giver positive
synergieffekter i menneskekroppen, frem for alt fordi der
opbygges vitamin D3, som forebygger mange svære sygdomme.
Flere forskere mener, at solbadning forebygger prostata, bryst-
og tarmcancer samt knogleskørhed. Desuden giver en let solbrun
kulør en herlig følelse af velbefindende samtidigt med, at man
føler sig frisk og godt til mode, når man er solbrun.
Risiko
ved at solbade ude og inde
Som omtalt tidligere, skal man være forsigtig og
ikke overdrive solbadning. Det antal forbrændinger, som man får
og den hudtype man har, er afgørende for, om man senere i livet
vil få hudforandringer. Dette faktum har været velkendt længe.
Hvis man følger allerede omtalte råd og solbader med måde,
minimerer man risici.
Der findes ingen undersøgelser de sidste par år der har kunnet
påvise nogen sammenhæng mellem hudcancer og solbadninger med måde.
Vi ønsker god fornøjelse med solbadningen.
Kilde: Dan-Sun Europa Aps, Svensk Solarieforening og Alisun Sunguide.
ADVARSEL!
Ultraviolet
stråling kan beskadige øjne og hud. Læs
brugsvejledningen omhyggeligt.
Brug beskyttelsesbriller. Visse typer medicin og
kosmetik kan øge følsomheden.
|
|