Sol guide med svar på ofte stillede spørgsmål.

Når solen om foråret endelig begynder at skinne efter en lang og grå vinter, vågner naturen af sin vintersøvn. Kvidrende fugle og træer der springer ud, er de første håndgribelige beviser. Men vi mennesker vil gerne føle velværet ved solstrålerne meget tidligere, så vi har opfundet solariet.

Ved hjælp af solariet er vi jo i stand til at lade os nedsynke i behagelig varme og få en brun farve - ligegyldigt om det er sommer eller vinter, forår eller efterår Solen og dens stråler har allerede længe været genstand for stor opmærksomhed. Videnskabsmænd vi er stor opmærksomhed til effekten af solbadning og beskæftiger sig med følgerne af ozonlagets nedbrydning.

Medierne har også taget disser emner op, og som følge heraf spredes alle mulige usande historier. Da meddelelser og artikler ikke altid er lige nuancerede, ja undertiden direkte modstridende, er der opstået nogen forvirring. Sol-dyrkere spekulerer ofte over, hvad risikoen ved solbadning nu egentlig er, og om det er muligt at tage solbad på en forsvarlig måde.

For at skabe orden i forvirringen, har Alisun - en solarie forhandler, udgivet denne Sun-Guide. Den besvarer de oftest stillede spørgsmål om solbadning i solarier og i det fri.

Der er her tilstræbt en kortlægning af det at blive brun, således at sol-dyrkere ved hvor de står. Den indeholder en masse oplysninger tips.
Én ting er nemlig soleklar: Med et solrigt humør bliver alt meget lettere!

Spørgsmål: Klik på et spørgsmål og få svaret !

Brun,brunere,brunest: Hvad er pænt ?
Hvordan bliver jeg egentlig brun ?

Jeg ved, at der findes UV-A - og UV-B-stråler, men hvad gør de præcist ?
Er jeg med en brun hudfarve tilstrækkeligt beskyttet mod solen ?
Jeg bliver meget hurtigere brun end andre; hvordan kan det være ?
Hvordan finder jeg ud af, hvilken hudtype jeg har ?
Kan man også blive brun, hvis det er overskyet ?
Hvad vil solskoldet præcist sige ?
Ud over farve, hvad får jeg så mere af solen ?
Hvordan reagerer mine bumser på sol eller en tur i solariet ?
Får solen min hud til at ældes hurtigere end jeg selv ældes ?
Kan jeg få hudkræft af at tage solbad ?
Er solstråling det samme som solariestråling ?
Bliver jeg brun på samme måde i solariet som i det fri ?
Må jeg læse i solariet ?
Må man gå i solarium, hvis man er gravid ?
Må man gå i solarium, hvis man tager medicin ?
Hvor gammel skal man være for at gå i solarium ?
Må man gå i solarium, hvis man er gammel ?
Tjener el-værket på min solbadning ?
Falmer mine tatoveringer i solarium ?
Skal jeg smøre mig ind, hvis jeg vil i solarium ?
Skal man tage brusebad før eller efter solbadning ?
Kan man ligge udstrakt i solariet, hvis man er 1,98 m ?
Får solariet en til at glemme tropesolen?
Kan man få en solariekur på recept ?
Må jeg gå i solarium, hvis jeg har en pacemaker ?
Må jeg gå i solarium, hvis jeg har åreknuder ?
Solariedyrkning modvirker ømme muskler og fremmer velvære.
Visse stoffer, der kan reagere med UV




Brun,brunere,brunest: Hvad er pænt?

Vores hud er egentlig vores visitkort til omverdenen, og vi synes derfor, det er vigtigt, at den er pæn, sund og brun. Men en brun hud har ikke altid været det gængse skønhedsideal. I det sidste århundrede søgte det bedre borgerskab at undgå solen: En mælkehvid hud var tegn på velstand og gav udtryk for, at man ikke var tvunget til at tjene til livets ophold i det fri. Især kvinder gjorde alt for at bevare en hvid hud, for eksempel ved at bære små parasoller og store hatte med slør. I 30 érne ændredes dette skønhedsideal. Lidt efter lidt blev en solbrunet hud et anerkendt symbol på sundhed blandt sportsfolk. En pæn gyldenbrun hudfarve afslørede, at man kunne tillade sig den luksus at tage på ferie. I 60´erne og 70´erne nåede bruningskulturen sit højdepunkt. Mange soldyrkere gjorde alt for at opnå den eftertragtede brune glød. Reflekterende solmadrasser og karotenpiller stammer fra den tid. Hvad der på et vist tidspunkt blev betragtet som en smuk teint, har altså meget med mode at gøre. I dag synes især en vital og ung udstråling med let brunet hud at være in. Hermed tilkendegiver man, at man er i stand til at styre sin solbadning. 




Hvordan bliver jeg egentlig brun?

Det at blive brun er slet og ret hudens beskyttelsesfunktion mod solens stråler. Vores hud er opbygget af flere lag: Overhuden (det yderste lag), læderhuden og underhuden. Overhuden består igen af to lag: Hornlaget (et dødt yderlag) og kimcellelaget, der består af levende celler. Det er dette kimcellelag, der er vigtigt for, at man kan blive brun via pigmenteringsprocessen. Dette lag indeholder blandt andet keratinocyten og melanocyten. Sidstnævnte celler, melanocyterne, kan danne pigmentstoffet melanin ved hjælp af solens stråler. Via udløbere (dendriter) kan melanocyterne føre disse pigmentstoffer til de farveløse keratinocyter og fylde dem, så de sørger for farvning.



Jeg ved, at der findes UV-A - og UV-B-stråler, men hvad gør de præcist?

Ultraviolette stråler består af forskellige dele, bl.a. UV-A og UV-B. Sidstnævnte stråler er stærkere brunende end UV-A. Det er også disse UV-B -stråler, der forårsager solskoldning, hvis man tager for meget solbad. For at få de pigmentdannende celler til at påbegynde produktionen af menalin, kræves der en lille dosis UV-B. Desuden sørger UV-B for, at huden bliver tykkere, så den kan yde en større grad af beskyttelse mod solstråling.





Er jeg med en brun hudfarve tilstrækkeligt beskyttet mod solen?

Hvis man vil være godt beskyttet mod solens stråler, er en brun hud i sig selv ikke nok. Huden skaber sig en ekstra modstand, idet den bliver tykkere; det er altså først, når den er brun og tyk, at huden er optimalt beskyttet. Ekstrem fortykkelse af overhuden kan optræde efter en lidt for intensiv solbadning; huden slår da alarm ved afskalning. I de fleste tilfælde resulterer afskallet hud i uregelmæssig bruning.



Jeg bliver meget hurtigere brun end andre; hvordan kan det være?

Vi fødes alle med en arveligt bestemt hudfarve. Det er især genetiske faktorer, der er bestemmende for de pigmentproducerende cellers evne til at danne pigmentstof. Allerede ved fødslen ligger det således fast, hvilken basis og i hvilket omfang pigmentkornene kan udvikle sig. Under indflydelse af ultraviolette stråler kan huden blive ekstremt brun. Mennesker, der fødes af forældre med en mørk hudfarve, vil hurtigere kunne danne pigment, og de bliver lettere brune end mennesker med en lys hudtype. Negerbabyer fødes for øvrigt med lys hud; først når de udsættes for dagslys, skifter huden farve.



Hvordan finder jeg ud af, hvilken hudtype jeg har?

Den farve man fødes med, kan man øve indflydelse på ved solbadning. Det kalder vi den fakultative hudfarve, som naturligvis også afhænger af den farve, man fødes med. Den fakultative hudfarve er således begrænset og bundet af hudtypen. På grundlag af spørgsmålet:" Hvad mærker du, hvis du, når vinteren er omme, for første gang tager solbad 1 time?", nåede man frem til følgende opdeling: Hudtype Erytem (rødmen) Bruning
1: Forbrænder altid - Bliver aldrig brun.
2: Forbrænder altid - Bliver lidt brun.
3: Forbrænder sjældent - Bliver nemt brun.
4: Forbrænder aldrig - Bliver meget nemt brun.
Se også under "hudtypetabellen" på forsiden. 


Kan man også blive brun, hvis det er overskyet?

Ja, det er ikke nødvendigt med direkte sollys for at blive brun. De ultraviolette stråler, der sætter pigmenteringsprocessen i gang, er til stede i alt dagslys - også selvom solen gemmer sig bag en sky. Det er dog sådan, at der er betydeligt mere ultraviolet stråling, hvis solen står højt på himlen på en strålende sommerdag.


Hvad vil solskoldet præcist sige?

Mange af os har på et eller andet tidspunkt mærket det på egen hud; man har været for længe i solen, og et par timer efter er huden rød, og det svier eller gør direkte ondt. Især på stranden sker det hurtigt, for her blæser ofte en sval brise, som gør, at man ikke er opmærksom på solens kraft. Hvordan solskoldning (lægerne kalder det ultraviolet erytem) præcist opstår er endnu ikke helt klarlagt. Man ved, at hudrødmen er en følge af udvidelse af blodkarrene i hudens overflade. Erytem er en advarsel om, at huden er udsat for en stor dosis UV-stråling. Hvis man vil tage hensyn til denne advarsel, betyder det; væk fra solen og ikke i solarium! Det er absolut en misforståelse, hvis man tror, at man først skal være solskoldet, før man kan blive rigtig brun.



Ud over farve, hvad får jeg så mere af solen?

Vi har brug for sollys for at kunne danne D3-vitamin, som er af betydning for sunde knogler. Solbadning har derfor også en gunstig effekt på behandling af knogleafkalkning (osteoporose). Mange erfarer lindring af muskelsmerter og reumatiske lidelser efter en tur i solarium. Der er også tegn på, at solbadning har en gunstig indvirkning på stofskiftet, blodtrykket og kolesteroltallet. Men langt den største effekt synes solbadning at have på vores almene sindstilstand: Vi bliver gladere og mere energiske, og det er et fantastisk middel mod stress og træthed!



Hvordan reagerer mine bumser på sol eller en tur i solariet?

Den, der en gang imellem har besvær med bumser, mærker som oftest en klar bedring efter et solbad. Huden tørrer en smule ud, og solstrålingen synes at have en desinficerende og helbredende virkning. Ved visse former for svær akne har solstråling imidlertid den modsatte virkning; aknen reagerer da netop på lyset og bliver værre (se også kapitel 17). I tvivlstilfælde skal man ikke selv begynde at eksperimentere men altid konsultere en hudlæge.



Får solen min hud til at ældes hurtigere end jeg selv ældes?

Det er et velkendt fænomen, at huden ældes hurtigere ved overdreven udsættelse for ultraviolet stråling (især UV-A). Mennesker, der på grund af deres arbejde tilbringer størstedelen af dagen udendørs, har ofte en tør og læderagtig hud. Hvis man absolut vil undgå for tidlige rynker, tilråder vi, at man bruger beskyttende cremer og bærer beskyttende klæder og hatte. Tegn på ælde har imidlertid også med hudtypen at gøre, idet alle hudtyper reagerer forskelligt. En tør hud vil således hurtigere danne rynker end en fedtet hud. Vi anbefaler at bruge en god solcreme lige inden du går i solariet. Se under emnet Australian Gold på forsiden


Kan jeg få hudkræft af at tage solbad?

Udsættelse for ultraviolette stråler kan man sammenligne med bilkørsel - de er begge to forbundet med visse risici. På samme måde som den, der kører meget i bil har en øget risiko for ulykker, har også den der ofte og længe tager solbad, en øget risiko for at stifte bekendtskab med de negative effekter heraf. Hudkræft, der opstår på denne måde, optræder derfor også de fleste gange hos mennesker, der på grund af deres arbejde tilbringer megen tid ude, har en meget følsom hudtype eller som børn har været udsat for ekstremt megen sol. Sygdommen er sådan set en sum af beskadigelser af huden (se også kapitel 18). De oftest forekommende former for hudkræft kan i øvrigt helbredes, især hvis de afsløres på et tidligt stadie. Det forholder sig anderledes med de meget sjældnere og ondartede melanomer (forekommer i 4% af tilfældene). Fordi forbindelsen mellem UV-stråling og dannelsen af melanomer endnu ikke er klarlagt, er der for øjeblikket forskellige lægevidenskabelige teorier i omløb.



Er solstråling det samme som solariestråling?

Det sollys, der når jordens overflade, har på sin vej gennem stratosfæren og atmosfæren undergået en forandring i sammensætning. Ozonlaget filtrerer således en del af de mest skadelige komponenter i UV-strålingen fra. UV-C filtreres helt fra, og også en del af UV-B; indholdet af UV-A forbliver så godt som uændret. Mange andre faktorer har også indflydelse på modtagelse af solstråling på Jorden. Det gælder her årstiden, stedet på Jorden (breddegraden), højden over havet, tidspunktet på dagen, de lokale vejrforhold, luftforureningen og tilbagekastning fra for eksempel strand, vand og sne. Disse faktorer gør, at vi hele tiden modtager forskellige doser UV-stråling. Nedbrydning af ozonlaget spiller også en rolle; på grund af huller i det naturlige filter, når stadigt flere af de skadelige stråler ned til Jordens overflade. Set på den måde er den naturlige sol en temmelig upålidelig kilde til solbruning, der oven i købet ikke er udstyret med et tidsur.
I et solarium kan man nøjagtigt dosere, hvor mange UV-stråler man vil udsættes for, og eksterne faktorer spiller her ingen rolle. Solariets rør udsender UV-stråling, som ikke står tilbage for den naturlige stråling fra solen. Dette skal forstås sådan, at procentdelen af UV-B og UV-A ved solarier og rør på forhånd er fastsat.



Bliver jeg brun på samme måde i solariet som i det fri?

Hvis rørene i solariet indeholder en lille procentdel UV-B og en stor procentdel UV-A, vil huden reagere på nøjagtig samme måde som ude i det fri, nemlig ved at huden bliver brun og tykkere.
Pigmenteringsprocessen forløber på nøjagtig samme måde. Det er dog en god ide at forberede sin hud før sol-ferien med en forbruning i solarium, da huden så vil være mere beskyttet.I begge tilfælde drejer det sig om en naturlig proces, hvad enten man har taget solbad i det fri eller i et solarium. Farven "solariebrun" finder derfor ikke! Den brune teint, du har opbygget i solariet, varer også lige så længe som den farve, der er opnået i det fri.



Må jeg læse i solariet?

Fordi UV-stråling er skadeligt for det blotte øje, fraråder vi læsning i solariet. Vi anbefaler alle at tage et par specielle UV-briller på i solariet og ikke se direkte ind i rørene med ubeskyttede øjne. Spørg i solstudiet efter et par briller - det glemmes undertiden.



Må man gå i solarium, hvis man er gravid?

Under graviditet udskilles der et hormon, som har en pigment-aktiverende virkning (graviditetsmaske). Nogle gravide kvinder reagerer derfor anderledes end normalt på solstrålning. Hold godt øje med huden og undgå UV- stråling ved ekstrem følsomhed. 30. juni 2005 - vi er blevet gjort opmærksom på at der foreligger nye undersøgelser og er ved at undersøge sagen. Hvis du er i tvivl, så kontakt da din læge først. 



Må man gå i solarium, hvis man tager medicin?

Visse former for medicin gør, at hudens følsomhed over for UV-stråling øges enormt. De indeholder stoffer med et såkaldt fototoksisk virkning (for eksempel tetracyklin, der bruges ved behandling af akne). Læs derfor altid indlægsseddelen, hvori den slags oplysninger bør stå, og spørg din praktiserende læge, om solkurplanen eventuelt skal tilpasses medicinen. Ved en solkur er det klogt at holde en hvileperiode (48 timer) efter den første gang i solarium. På den måde kan man sikre sig, at der ikke optræder uønskede reaktioner. Ved overfølsomhed skal man afbryde kuren og konsultere sin læge, hvis problemerne ikke går over af sig selv.



Hvor gammel skal man være for at gå i solarium?

Børns og babyers sarte hud er meget følsom over for ultraviolette stråler, og denne ekstra sårbarhed varer ved, indtil barnet er femten år. Sammenlignet med voksen hud indeholder barnehud forholdsvis flere celler, der er følsomme over for de skadelige følger af solstråling.
Skader, der er sket i en ung alder, forøger risikoen for hudkræft senere i livet. Derfor følgende råd: "I solen skal de små smøres godt ind i creme mod solskoldning, som har en høj beskyttelsesfaktor, og men skal sørge for, at de har hatte eller kasketter på. Børn under 15 år tilråder vi kun meget forsigtig brug af solarium."



Må man gå i solarium, hvis man er gammel?

Bedstefar på 70 må gerne gå i solarium, hvis han holder sig til en forsvarlig kurplan, der er tilpasset hans egen hudtype. Ældre mennesker har megen gavn af solbadning; muskelsmerter og reumatiske lidelser aftager for det meste. Desuden virker solstråling (især UV-B) befordrende på dannelsen af D3-vitamin, som hjælper med til at forebygge skøre knogler.



Tjener el-værket på min solbadning?

Ja, et moderne solarium bruger en del strøm. Et moderne solarium med for eksempel 50 rør på 160 Watt og 3 stk. 520 Watt ansigtsbrunere, bruger 1,59 kWt under en kur på 10 minutter. Til sammenligning bruger en vaskemaskine gennemsnitlig 2 kWt i et vaskeprogram på 90°C.



Falmer mine tatoveringer i solarium?

I tidens løb slides alle tatoveringer og bliver falmede, men det er ikke en direkte følge af utraviolette stråler. Visse blækfarver, især grøn og rød, kan dog i kombination med sollys fremkalde en allergisk reaktion. For at undgå dette kan man i solen eller solarium beskytte tatoveringerne med faktorcreme.




Skal jeg smøre mig ind, hvis jeg vil i solarium?

En personlig kurplan i solariet er afstemt efter den individuelle hudtype og har altid som udgangspunkt en hud, der ikke er smurt ind. Beskyttende midler, olier og selvbrunere har indflydelse på kurplanen og gør den mindre sikker. Dette behøver dog ikke at være tilfældet for cremer, der er specielt udviklet til brug i et solarium. Mennesker med meget tør hud synes ofte, det er behageligt at smøre sig ind med en fugtregulerende creme før eller efter solbadet. Som nævnt i kapitel 17 kan parfume indeholde bestanddele, der øger hudens følsomhed; disse bestanddele findes undertiden også i make-up og kosmetiske produkter. Vi fraråder derfor også, at man går i solarium, hvis man lige har lagt make-up eller brugt parfume. Se evt. vores afsnit om Australian Gold´s effektive solcremer.



Skal man tage brusebad før eller efter solbadning?

Da sæbe antaster de naturlige fedtstoffer i huden , tilråder vi, at man ikke tager bad med sæbe umiddelbart før en tur i solarium. Man skal også tørre sig af, før man lægger sig i solariet. Man kan roligt tage brusebad efter solbadning. Vi kan berolige dem, der tror, at man kan skylle det brune af - det pæne brune bliver siddende, hvor det sidder.



Kan man ligge udstrakt i solariet, hvis man er 1,98 m?

Nogle solariemodeller tager højde for høje personer. Alisun Sunvision har for eksempel en forlænget sol-overflade takket være forskudte rør. Høje personer bliver således også jævnt brune over det hele.



Får solariet en til at glemme tropesolen?

Mennesker, der er født under varme himmelstrøg som i troperne, og som på et senere tidspunkt i deres liv har slået sig ned her, kan efter kortere eller længere tid hungre efter solen. Hos mange indvandrere giver det sig udslag i nedtrykthed og manglende livslyst. Desuden er disse mennesker ekstra udsat for afkalkning, når de bliver ældre.



Kan man få en solariekur på recept?

Ved behandling af visse hudsygdomme (for eksempel Psoriasis) kan en læge foreskrive en solariekur og endog tilråde patienter at anskaffe et solarium. Udsættelse for UV-stråling sker da med lægens vejledning, og strålingsdoserne er på forhånd nøjagtigt fastlagt. Hvis man ønsker at vide mere om brug af solarium af lægevidenskabelige grunde, kan man konsultere en læge.



Må jeg gå i solarium, hvis jeg har en pacemaker?

Pacemakere udsættes for en udførlig teknisk test af fabrikanten. De er modstandsdygtige over for normale strålingsdoser. Der er altså ikke noget i vejen for, af man går i solarium selvom man har en pacemaker.



Må jeg gå i solarium, hvis jeg har åreknuder?

Ja, principielt kan man roligt tage solbad, selvom man har åreknuder. Man skal blot sørge for, at fødderne ligger en smule højere end resten af kroppen, for eksempel støttet på et håndklæde. Det skal dog nævnes, at man ikke bør solbade, hvis man for nyligt er blevet opereret for åreknuder.



Solariedyrkning modvirker ømme muskler og fremmer velvære.

Mange sportsfolk bruger solariet som en fast bestanddel af deres træningsprogram. HVORFOR? - Fordi solariet giver en total afslapning efter en anstrengende træning. Musklerne falder til ro, og på grund af varmen bliver de mere smidige, hvilket har stor betydning for sportsfolk på alle niveauer. Med en tur i solariet efter træning opnår man effekten af at "falde ned" til et afslappet og behageligt niveau med både fysisk og psykisk velvære.
Udover at give en skøn afslappet følelse giver solariet naturligvis også en sund kulør, og tilfører samtidig kroppen det vigtige D-vitamin, der blandt andet er med til at modvirke stress og træthed. Alt i alt er solariedyrkning med til at hjælpe på devisen "en sund sjæl i et sundt legeme".



Visse stoffer, der kan reagere med UV.
Stof:

Sulfonamid
Tetracykliner
Nalidexinsyre
Klorthiazid
Sulfonylureum
Phenothiaziner
Triacetyldifenylisatin
Psoralener
Cyklamater
Para-aminobenzosyre
Moskusolie
Blegemidler
Eosin
Halogeneret sicylanilid

  Findes i:

Div. lægemidler, bl.a. antibiotika
Anti-akne midler, antibiotika
Lægemidler mod infektioner i urinvejene
Vandladningspiller
Div. lægemidler mod sukkersyge
Div. lægemidler med stress
Afføringsmidler
Midler med en hurtigbrunende virkning
Sødestoffer
Anti-skoldningsmidler
Parfumer
Vaskemidler
Farvestoffer
Skimmelbekæmpende stoffer i bl.a. sæbe

Med venlig hilsen
Solcentret

[Til forsiden]